Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for EMILDAM.PHOTO
1. Virksomhedsoplysninger
EMILDAM.PHOTO
CVR: 35069208
Øster Vedsted Vej 78
6760 Ribe
kontakt@emildam.photo
2. Parter
Disse handelsbetingelser gælder for køb af produkter og ydelser mellem EMILDAM.PHOTO (herefter “vi”, “os” eller “virksomheden”) og kunden (herefter “du” eller “kunden”), hvad enten kunden er en privatperson eller en virksomhed.
3. Betalingsbetingelser
Betaling sker via faktura eller MobilePay, medmindre andet er aftalt. Fakturaer forfalder til betaling senest 8 dage efter udstedelse, medmindre andet fremgår. Ved for sen betaling kan der pålægges rykkergebyr og morarenter i henhold til renteloven.
Ved visse typer ydelser, f.eks. fotografering eller videoopgaver, kan der opkræves et depositum eller forudbetaling for at bekræfte bookingen. Dette vil fremgå ved aftaleindgåelsen. Forudbetalinger refunderes ikke ved aflysning fra kundens side, medmindre andet er skriftligt aftalt.
4. Leveringsbetingelser
Fotoydelser leveres som aftalt mellem parterne. Digitale filer leveres via online platforme som f.eks. galleri eller download-link. Fysiske fotoprints leveres enten personligt eller med post/tjenesteyder efter nærmere aftale. Eventuelle leveringstider vil fremgå i forbindelse med ordren.
5. Fortrydelsesret
I henhold til forbrugeraftaleloven bortfalder fortrydelsesretten for ydelser, der leveres fuldt ud, og hvor kunden på forhånd har givet samtykke til, at arbejdet må gå i gang, før fortrydelsesretten udløber. Det gælder bl.a. fotografering og videoproduktion.
Der gives heller ikke fortrydelsesret på fotoprints og andre varer, der er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
Vi ønsker dog at levere høj kundetilfredshed og vurderer alle sager individuelt.
6. Gavekort
Gavekort udstedt af EMILDAM.PHOTO kan anvendes til alle ydelser og produkter, medmindre andet fremgår af gavekortet.
Gyldighedsperioden vil altid være angivet tydeligt på selve gavekortet.
Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter, og mistede eller udløbne gavekort refunderes
ikke.
Ved booking eller betaling skal gavekortets nummer oplyses.
7. Returpolitik
Fotoprints og lignende produceres på bestilling og kan som udgangspunkt ikke returneres. Er der fejl eller mangler, bedes du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan finde en løsning. Digitale ydelser kan ikke returneres efter levering.
8. Klager og konfliktløsning
Hvis du har en klage, skal den fremsættes skriftligt via e-mail til kontakt@emildam.photo.
Vi bestræber os på at løse eventuelle uoverensstemmelser i dialog. Vi ønsker at finde en løsning uden inddragelse af klagenævn eller retslige instanser. Skulle det ikke være muligt at finde en løsning, henvises der til gældende dansk ret.
9. Persondatapolitik (GDPR)
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR). Vi indsamler og gemmer kun de nødvendige oplysninger til fakturering, kontakt og levering af vores ydelser.
Oplysningerne opbevares så længe det er nødvendigt og lovligt, typisk op til 5 år i henhold til bogføringsloven.
Du har ret til indsigt i, berigtigelse af eller sletning af dine oplysninger. Kontakt os ved spørgsmål på kontakt@emildam.photo.
10. Lovvalg og værneting
Enhver tvist mellem EMILDAM.PHOTO og kunden skal forsøges løst i mindelighed.
Såfremt dette ikke er muligt, afgøres sagen efter dansk ret ved de danske domstole.